Min bryllupssæson blev sparket igang på smukkeste vis, da Kristian & Julie entrerede nok en af landets smukkeste kirker - nemlig Roskilde Domkirke. Jeg var med fra vielsen og frem til middagen begyndte ved Raadvad Vandrehjem i Dyrehaven. Som jeg plejer mødte jeg ind ved kirken i god tid for at sørge for detaljebilleder af domkirken, inden Kristian og gæsterne drypvist begyndte at dukke op. I rigtig Hollywood-stil lod Julie gommen vendte i spænding, inden hun langsomt kom gående arm i arm med hendes far op ad det lange, men utroligt smukke kirkegulv. Inden vi fik set os om var Julie & Kristian nu gift, og spotlightet var rettet mod brudeparret, da de gik ud af kongeporten og gæsterne samledes om brudeparret på brostenene midt i Roskilde by. Vi udnyttede de smukke omgivelser ved domkirken til en hurtig og vindblæst portrætsession, inden der blev serveret kage og bobler til receptionen. Både brudepar og gæster blev transporteret til Raadvad Vandrehjem, de blev indlogeret og inden middagen blev serveret fik vi taget gruppebilleder foran vandrehjemmet. En helt igennem gennemført og smuk fejring af brudeparret. Stort tillykke til Julie & Kristian!